fbpx

Koustrup Mark

Ny Koustrup Mark

Hyggelig og naturskøn bydel i Lind, Herning.


DSC00498.jpg

I 2017 påbegyndte vi det største bygge- og udviklingsprojekt til dato i kølvandet på succesen med Engholm Søpark. På Koustrup Mark i Lind, købte vi en grund og udstykkede 60 moderne rækkehuse på den. Området fik navnet Ny Koustrup Mark.

Ny Koustrup Mark er bygget rundt om Vognhuset, som blev bygget tilbage i 2004 af den tidligere ejer af grunden, Svend Aage Lauridsen. Bygningen blev brugt til at huse hans private virksomhed, der opkøbte, istandsatte og videresolgte hestevogne. Huset har været besøgt og beundret af mange i årenes løb og i 2005 vandt Svend Aage Herning Kommunes Bygningspræmieringspris for den flotte arkitektur i Vognhuset. Du kan læse hele Vognhusets historie her.


DSC00374.jpg


DSC00372.jpg

Grunden på Koustrup Mark ligger helt centralt i Lind med en perfekt beliggenhed for børnefamilien. Det er et godt kvarter med kun få skridt til Lind skole og ALPI-Hallerne, som har et aktivt foreningsliv. I nærområdet finder du derudover dagpleje, vuggestue og børnehave med naturgruppe og fritidshjem, så der er rig mulighed for pasning og aktiviteter lige i ”baghaven”.

Som beboer i området har man let adgang til indkøbsmuligheder, da der i Lind er to gode dagligvarebutikker, en slagter, en bager og to pizzeriaer. Her er også nem adgang til bybus og gode stisystemer, som samler byen. Samtidig er vejene omkring området stille og rolige med begrænset trafik. Fra Koustrup Mark er der under 4 kilometers cykelafstand på cykelstier til Herning Centrum, hvor du finder et bredt udvalg af butikker, cafeer og spisesteder lige i nærheden. Med kun 1,5 km til nærmeste motorvej er infrastrukturen i området helt i top. Dette giver hurtig adgang til både Holstebro, Århus og Vejle, og ikke mere end 5 minutter i bil til Herning centrum.

 


Lind er Hernings sydligste bydel med ca. 5.000 indbyggere. Bydelen ligger tæt på motorvejen og Messecenter Herning. Lind hører til Rind Sogn og Herning Kommune.


DSC00382.jpg


DSC00502.jpg

Rækkehusene på Ny Koustrup Mark er kendetegnede ved deres store vinduespartier i stuen, som bidrager til et utroligt flot udseende udefra såvel som indefra, ligesom det giver en helt masse lys i boligen indenfor. Husene er bygget i forskellige typer og størrelser, men alle med have, carport, terrasse og redskabsskur samt en masse lækkert tilbehør.


Er du interesseret i vores nuværende projekter, kan du finde dem her.