Lavenergi huse
Vores rækkevillaer giver dig en energiregning, der er overraskende lav.
Energipriserne i Danmark er blevet højere end tidligere! Men med en Fink rækkevilla får du en bolig med et overraskende lavt energiforbrug.
Alle vores huse er opført som energivenligt byggeri og er bygget efter bygningsreglementet BR18. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for din pengepung. Husene er bygget og isoleret på effektiv vis i kvalitetsmaterialer og med tekniske løsninger, der alle nedbringer energiforbruget i boligen.
Bor du i en ældre bolig?
I en tid hvor energipriserne buldrer af sted er der særligt mange gode grunde til at overveje et nybygget hus. Bor du i en ældre bolig fra 60-70’erne og er et sted i livet, hvor du ikke længere har brug for så mange kvadratmeter, så er det nu, du bør overveje at flytte i en energivenlig mindre bolig. Udover energibesparelser er der også penge at spare på vedligehold af boligen, da en Fink rækkevilla er bygget i vedligeholdelsesfri materialer.
Så selv om en nybygget rækkevilla måske er dyrere end din nuværende bolig, kan det sagtens have en økonomisk fordel. Et evt. større boliglån kan ende med at koste mindre på budgetkontoen hver måned, fordi de løbende udgifter er lavere i det nye hus. Energi og vedligeholdelse er tunge poster i en boligejers budget, og de er væsentligt tungere i et gammelt hus.
Sådan energioptimerer vi boligen
Vi sætter ind mange steder i byggeprocessen for at energioptimere vores huse. For det første er husene velisoleret og holder på varmen, når det er koldt udendørs – og faktisk hjælper isoleringen også til at huset holdes køligt, når det er varmt udenfor.
Vores boliger bliver opvarmet med fjernvarme, som er en billig, nem og miljøvenlig varmekilde. Alle rum har gulvvarme, som giver et jævnt opvarmet rum. Og der er digital varmestyring i alle rum, som sparer energi, da temperaturen altid justeres til det aktuelle varmebehov.
Vi benytter kvalitets 3-lags lavenergivinduer. Det sikrer et godt indeklima og et lavt energiforbrug.
Alle huse leveres med genvex anlæg, som giver optimal udskiftning af indeluften. Ved varmegenvinding udnyttes den varme, der i forvejen er i huset. Man bruger altså mindre energi til opvarmning, og får samtidig et bedre indeklima.
Derudover har boligerne vandbesparende vandhaner og brusere og LED-spots inde og ude, som også giver en markant energibesparelse.
Byg et energivenligt hus med os
Du har mulighed for at bygge en energivenlig rækkevilla sammen med os. I vores katalog finder du inspiration og information om vores huse. Og når dine boligdrømme begynder at forme sig så tag endelig kontakt til os og lad os finde ud af, hvordan vi kan hjælpe dig videre.
Se også hvor vi på nuværende tidspunkt udbyder huse til salg.