fbpx

Lindebakken Syd

Lindebakken Syd

Ved Holing Sø i Hernings nordlige bydel, Tjørring, opfører vi 12 lækre rækkehuse i absolut topkvalitet – alle med store vinduespartier samt haver mod syd – og adgang til skønne naturområder lige udenfor døren.


Rendering - Lindebakken Syd - Fra have mod hus - beskåret.jpg

Hvert rækkehus bygges i gode, solide og energivenlige materialer fra førende leverandører.

Både ind- og udvendigt er materialerne afstemte efter hinanden og lever op til moderne krav om holdbarhed. Husene er derudover vedligeholdelsesfrie.

Husenes opbygning

De i alt 12 rækkehuse er fordelt på flere forskellige typer – etape 2, som er under opførelse nu har tre forskellige typer – Type D, Type E og Type F, som alle har det til fælles, at der er højt til loftet, masser af lys fra de store vinduer samt en fremragende akustik, da loftet udføres i akustik træbeton loftsplader.

 


_Z7A3494 copy.jpg

 


_Z7A3499 copy.jpg


_Z7A3497 copy.jpg


_Z7A3538 copy.jpg

De tre hustyper er 121, 136 og 146 kvm, mens carporten måler 20 kvm og redskabsskuret 11 kvm.

Alle huse har belægning foran det store vinduesparti, så der er rig mulighed for at nyde den foranliggende have. Samtlige huse kommer med lækkert inventar fra Svane Køkkenet, og derudover er det muligt at personliggøre huset med egne tilvalg.


Det naturskønne område

Lindebakken er beliggende i et naturskønt område kun ca. 5 km fra Herning Bymidte i gåafstand til skole, børnehave, ungdomsklub, boldbaner og Holing sø – og Løvbakke Dyrehave ligger lige i ”baghaven”. Området er for familien, som sætter pris på rolige og smukke naturomgivelser.

I Løvbakke Dyrehave finder man en attraktiv og varieret natur med heder, egekrat, overdrev, marker og nåleskov, med et rigt dyreliv. Et anlæg af stier gør det muligt at gå tur eller løbe rundt i hele dyrehaven. Der er desuden en 1,7 km lang asfaltsti, hvor klapvogne, kørestole og løbehjul let kan komme afsted. Her finder du også en lang række familievenlige aktiviteter og faciliteter såsom naturlegeplads, naturcenter, hundeskov, toiletter, grillhytte, tarzanbane og teltplads.

Derudover ligger Lindebakken op til Holing sø, og der er igangværende planer om at lade søen blive aktivitetssø med sejlsport. Fuglsang sø, som ligeledes ligger i nærheden, er en dejlig badesø – med sandstrand, badebroer og mulighed for fiskeri.


Plantegninger og huse til salg

Projektet er startet op for kort tid siden, og salget af husene går allerede over al forventning. Efterspørgslen på de moderne rækkehuse er stor, så skynd dig endelig at tage kontakt til os, hvis du er interesseret.

Herunder finder du materialebeskrivelse, salgsprospekter og plantegninger til hvert af de tilbageværende huse:

Lindebakken 14 (146 kvm) 2.945.000 kr.


Situationsplan med solgt-skilte - LBS 281020_page-0001.jpg

Vi samarbejder med Danbolig i Herning om salget af huse på Lindebakken Syd. Find de resterende rækkehuse til salg her.


Lindebakken Syd placering

  

  • 0,7 km til Tjørring Skole

  • 0,7 km til Børnehuset Stjernen

  • 0,7 km til Nordvest Hallen

  • 2,1 km Indkøbsmuligheder

  • 2,4 km til Lundsgårdsskolen

  • 5,0 km Motorvej (Århus, Vejle & Holstebro)

  • 5,6 km til Gødstrup Supersygehus

  • 7,5 km til Jyske Bank BOXEN

  • 8,9 km til Herning Centeret


Skal vi tage en snak?

Udfyld nedenstående kontaktformular og så hører du fra os snarest.

Nyhedsbrev