fbpx

10 gode råd til et godt indeklima

Et sundt og behageligt indeklima er vigtigt for vores velbefindende i dagligdagen. Størstedelen af os opholder os indendørs i 80-90 % af tiden. Derfor bliver faktorer som fugt, temperatur, partikler og svamp vigtige at forholde sig til. Hvis indeklimaet i dit hjem er dårligt, kan det komme til udtryk i din krop ved symptomer som hovedpine, dårlig nattesøvn, allergi og irriterede øjne. Derfor er det vigtigt at forholde sig til. Følg nedenstående råd til at forbedre indeklimaet i din bolig.

Følg disse råd og få et godt indeklima:

  1. Luft ud og gerne med gennemtræk i 5-10 min tre gange hver dage
  2. Hold en jævn temperatur indendørs på tværs af alle rum på 20-22C. Sover du bedst i et køligere rum, så luft ud i soveværelse inden du går til ro.
  3. Lad være med at tørre tøj indenfor. Tør i stedet tøjet udenfor eller i en tørretumbler med kondensbeholder eller aftræk til det fri.
  4. Undgå større møbler direkte op ad kølige ydervægge. Dette kan skabe kondens på væggen, der kan føre til svamp.
  5. Luk døren til badeværelset når du er i bad og luft grundigt ud bagefter. Fjern vand fra vægge og gulv med en svaber efter endt bad.
  6. Fjern kondens fra indersiden af vinduerne. En tommelfingerregel er, at hvis der er mere end 10-20 mm dug langs rudens kant, så tyder det på at luftfugtigheden er for høj i rummet.
  7. Støvsug og gør rent ofte – det fremmer et godt indeklima
  8. Brug emhætten under madlavning og lad den gerne køre 5-10 min ekstra.
  9. Tør kondens og fugt af med toiletpapir, da det kan skyldes ud bagefter. Bruger du en klud, skal denne tørres udenfor, smides ud eller tørretumbles, da de ellers afgiver fugten til luften igen.
  10. Hav god luftcirkulation i hele huset. Hold døre åbne – bortset fra døren til badeværelset når du er i bad.

Er luften for tør i dit hus?

I et nybygget hus kan udfordringen være tør luft fremfor fugtigt luft, som ellers er udfordringen hos de fleste boligejere. I vores huse er installeret et varmegenvindingsanlæg, hvor du kan skrue op og ned for udluftningen af fugtig luft. Skru denne en anelse ned for at opnå mindre tør luft.

Indeklima i nybyggeri

Vil du vide mere om indeklima og forskellen på gammelt og nyt byggeri, så læs vores artikel om indeklima i nybyggede huse her.

Læs fleres guides på bloggen.