fbpx

Pleje af nyplantet hæk

At købe et helt nyt hus er en skøn oplevelse. Dog er haven rundt om et nyt hus sjældent velvoksen fra starten og derfor har både plæne og hæk typisk brug for en hjælpende hånd for at blive helt, som du ønsker den. I denne hæk får du tips og tricks til at opnå en flot, tyk og frodig hæk rundt om dit nye hus.

 

Pasning af din nye hæk

De første år efter udplantningen af en ny hæk er det nødvendigt at vande den rigeligt. Specielt i de tørre perioder er meget afgørende, at tilføre hækken vand. Du kan overveje at lade en siveslange ligge i hækken, for at gøre det let at vande i disse perioder.

Mange tror, at en hæk skal klippes ned løbende for at sikre tæthed i fremtiden. Dette er ikke tilfældet. Hækken skal først klippes i toppen når den har nået den ønskede højde. Du kan dog godt beskære hækken let i siderne – netop for at sikre, at hækken gror tæt.

Om vinteren kan det være en god ide at beskytte den nye hæk imod frost ved at dække jorden omkring hækkens rødder med kompost eller træflis. Desuden er det vigtigt at luge ukrudt under hækken, da den har brug for fred til at etablere et stærkt rodnet, og derfor har den ikke brug for at skulle konkurrere med ukrudt om jordens næring.

 

Vanding og gødning af hæk

Hækplanter har brug for jævnlig vanding på samme måde, som alle andre planter. Når først den er etableret og velvoksen, er det ikke længere nødvendigt at vande den så meget. I Danmark får vi relativt meget regnvand og dette er typisk nok til at dække hækplanternes behov. I tørre perioder er det dog altid vigtigt at give hækken vand.

En hæk er etableret når den er 2-3 år gammel og derefter har den mindre brug for opmærksomhed. Gødning af hækken er dog stadig vigtigt. Dosering af gødning afhænger af produktet du vælger at bruge, men en god tommelfingerregel er at give hækken NPK-gødning to gange årligt – i marts og juni. Organisk gødning bør kun gives én enkelt gang årligt.

 

Beskæring og klipning af hæk

Din hæk skal beskæres årligt for at holde formen. Som tommelfingerregel bør du beskære hækken to gange om året for at opnå et kontinuerligt flot resultat. Ofte anbefales det, at klippe hækken i juni måned og en gang om vinteren. Husk altid, at en nyklippet hæk skal være kegleformet – det vil sige en anelse tykkere for neden end for oven. På den måde sikrer du, at hækken kan få sol og lys i hele dens højde.

Pleje af nyplantet hæk
Beskaering af hæk

 

Kort og godt om hækpleje:

  • Vand grundigt i tørre perioder for at give hækken gode vækstbetingelser
  • I tørre perioder, skal selv en velvoksen hæk vandes
  • Giv din nye hæk gødning
  • Beskær hækken – men kun i siderne

Læs fleres guides på bloggen.